Bindevævsmassage og muskelbehandling

Har du ondt i kroppen?

Så kunne løsningen være en kombination af blid bindevævsmassage og muskelbehandling, herunder triggerpunktsmassage.                                                                                                                                   
 Kombineret med afspænding og kranio-sakral terapi er denne behandlingsform en effektiv hjælp til at bringe kroppen i balance. Terapeutisk berøring via den personlige kontakt og hændernes berøring af musklerne har vist sig at spille en stor rolle for helbredelse.
 
Regelmæssig behandling af muskulaturen ved hjælp af ovennævnte teknikker, med opfølgning i form af øvelser samt ergonomisk vejledning forebygger muskulære skader generelt og giver psykisk velvære.

Eksempler:

  • En kvinde med bækkenløsning er atter i stand til at passe sit 2 årige barn efter kun 2-3 behandlinger.

  • IT medarbejderen undgår en sygemelding, som skyldes en såkaldt "musearm".

  • Dagplejemoderens ryg får det væsentligt bedre efter kun 2 behandlinger.

  • Den unge studerene kan bedre koncentrere sig, når skulderspændingerne er masseret væk.

 

Anecdote fra en klient:

Jeg er simpelthen så glad for den behandling jeg har fået hos dig, det har virkelig hjulpet mig og jeg vil så gerne sprede budskabet så andre også får glæde af det.
Jeg sender derfor følgende tekst, som du kan lægge ud på din hjemmeside:


"Hovedpine, nakke- eller rygsmerter? Har du nogensinde prøvet Kranio-Sakral Terapi?
Jeg har haft svære problemer med spænding i min nakke og ryg og har prøvet alt for at komme af med spændingen og spændingshovedpinen, som medførte en sygemelding. Intet hjalp, før jeg afprøvede en, for mig hidtil ukendt, form for behandling , som hedder Kranio-Sakral Terapi. Behandlingen har virkelig hjulpet mig.

Det er den bedste form for massage jeg nogensinde har prøvet - du burde virkelig prøve det! Du vil blive så afslappet - det er utroligt.

Udover massagen, har Julie drøftet min hverdag med mig, for at finde årsagen til spændingerne. Vi fandt frem til at der skal holdes planlagte pauser i pc-arbejdet og udføres et øvelsesprogram. Vi har også talt om stress.

Jeg blev raskmeldt og begyndte igen at dyrke mine fritidsinteresser efter 2 behandlinger."

Mange hilsner,  A.J.