For tidlig fødte børn

Freelance praksis som ergoterapeut

Som freelance ergoterapeut, har Julie valgt at specialisere sig i den ergoterapeutiske indsats og udviklingsfremmende tiltag i forhold til børn.

Et område, som har særligt interesse, er indsatsen i forhold til for tidligt fødte børn (præmature børn).

Julie har også erfaringer med hensigtsmæssig indretning af det lille barns daglige omgivelser, sanserum i børnehaver og sansehaver i børnehaver og vuggestuer.

Baggrund

Som ergoterapeut med speciale i børnebehandling, har jeg altid interesseret mig for arbejdet med præmature børn, særligt sanseintegration. Gennem mit arbejde som ergoterapeut, instruktør i spædbørnsmassage samt kranio-sakral terapeut, har jeg mødt mange præmature børn. Børnene har jeg mødt i forskellige situationer:

• på neonatalafdelingen
• i ergoterapien, til sanse-motorisk undersøgelse og behandling.
• som freelance børneergoterapeut
• som kranio-sakral terapeut
• i min undervisning af forældre med spædbørn i taktilkommunikation via berøring og massage.

Efter udskrivelsen fra neonatalafdelingen har børnene altid været i hjemmet i minimum nogle uger, før jeg som ergoterapeut eller behandler er blevet kontaktet pga. trivselsproblemer eller øvrige problemstillinger.
Desværre har jeg alt for ofte mødt børnene, efter børnene har påbegyndt et børnehave- eller skoleforløb. Børnenes vanskeligheder bliver ofte først synlige for andre end forældrene ved børnehave / skolestart.

Den tidlige indsats

Præmature børn har som regel været udsat for mange uhensigtsmæssige sansepåvirkninger på neonatalafdelingen, til trods for den store indsats der bliver gjort for at minimere disse sansestimuli (eksempelvis: dæmpning af lys og lyde; arbejdsrutiner som giver perioder med ro; rolig og omsluttende berøring).
"Ofte ser vi, at præmature børn er mere sarte end andre børn, der er født mature, hvilket ikke kan overraske, da afbrydelsen i fostertilværelsen blandt andet betyder, at barnet frarøves det trygge og isolerede rum, som livmoderen er - isoleret og beskyttet for skarpe lyde, for uventet berøring, for lys og bevægelser.  I rolige, dunkle omgivelser kan fosteret eksperimentere med at vende bunden i vejret på sig selv, bevæge hoved og lemmer mod livmoderens faste, og alligevel bløde inderside, og fosteret kan mærke fosterfedet og livmoderen omslutte sig. Nervesystemet udvikles gennem hele graviditeten, hvorved barnet udvikler evnen til at få styr på sig selv og omverdenen. Kropsbevidstheden, lysten til bevægelse og kontrollen over kroppen, samt evnen til at holde styr på de sanseindtryk, der konstant er omkring os, udvikles i takt med fosterets alder - genialt og meget praktisk.
Når fosterlivet afbrydes for tidligt, er der altså områder i nervesystemet, der ikke har opnået fuld modenhed.
Kontrasten er meget stor fra det beskyttede liv i livmoderen til de høje lyde, skarpe lys og mange sansestimuli. Både smerte, forstyrrelser og afbrydelser er pludselig blevet benhård hverdagskost.
Det er ikke muligt for forskerne at sige entydigt, hvilke konsekvenser det har for præmature børn, at de kommer ud til det liv, der er anderledes end livmoderens - før tid.
Derfor er det bedste, vi kan gøre, at holde godt øje med dem alle sammen."
Kilde: Berit Roed og Hanne Agerholm, Ergoterapeuten nr. 1, 2003.
 
Hvad kan afhjælpe sensorisk overresponsitivitet hos børn?
Der er også kommet større viden omkring, hvilke sanseindtryk de fleste præmature børn finder behagelige. Præmature børn foretrækker ofte enkle og rolige sanseindtryk, eksempelvis at blive puttet i en "rede" eller at blive holdt om af den voksnes hænder på hovedet og numsen (omsluttende berøring). Der kan læses mere om emnet i bogen Holde af og Holde Om, en bog om kontakten mellem forældre og for tidligt fødte børn ved L. Rasmussen og I. Hartelius, Forlaget Broenge, 1993. På neonatalafdelingen er det vigtigt at begrænse sansestimuli samt vælge sanseindtryk og berøring som har en beroligende effekt på det præmature barn.
 
Sanseintegration:

Det er til gengæld også vigtigt, at præmature børn, efterhånden som de modnes, hjælpes til at kunne lære at tåle en tiltagende grad af sansestimuli: øget, lettere berøring; badning, påklædning, og lign. Her kan den gradvise introduktion af særligt udvalgte massage strøg og berøring være til stor gavn. Forældrene har sædvanligvis brug for vejledning i denne taktile kommunikation af professionelle med erfaring indenfor sanseintegration / bearbejdning og spædbarnets kommunikation ved hjælp af kropssprog.
Berøring og den tætte kontakt til forældrene kan opveje noget af ubehaget ved at blive udsat for de sansestimuli der følger med eksempelvis påklædning. Kunsten er, at opnå en balance, en slags sansediæt, hvor introduktionen af nye (måske provokerende) sansestimuli afbalanceres af dæmpende, inhiberende sansepåvirkninger.
 
"Meget tit ses, at faste og dybe tryk kan afhjælpe ubehaget hos børn med sensorisk sarthed. Tryk, mas og hold lidt stramt om barnet, mens det modtager de indtryk, de ikke kan få styr på. Det gælder for alle former for overreaktioner. Både når der er tale om sarthed overfor berøring, lyde, lugte, bevægelse og for lys.
Som det fremgår (i artiklen), kan sensoriske overreaktioner meget let blive til store problemer, der begrænser børnenes udvikling. Både motorisk, sensorisk, sociált, og følelsesmæssigt. Da disse områder er grundpillerne for at kunne indgå i en undervisningssammenhæng, kan det meget hurtigt blive en hindring for god og let indlæring. Sociale kontakter og generel trivsel udspringer tilsvarende af måden, vi oplever vores krop og sanser på. Derfor har vi alle krav på at give børn med sarte sansesystemer en håndsrækning.
Er der tale om tydelige sensoriske overreaktioner, eller andre kropslige eller psyko-sociale problemer, er der behov for en grundig og målrettet indsats. Det er derfor relevant at hendvende sig til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for at høre, om muligheden for at få udredt barnets sansemotoriske udvikling og få vejledning om barnets behov. Det er muligt, at undersøgelsen af barnet vil konkludere, at der er brug for tæt og regelmæssig vejledning til de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen. Både forældrene og pædagoisk personale.
For nogle børns vedkommende, er der behov for individuel behandling, før barnet kan få normaliseret ubalancen i det sensoriske system."
Kilde: Connie Nissen, Præmature børn - "De for tidligt fødte børn og deres sarte sansesystemer", Livsbladet,  Marts 2004- 5. årgang- nr.1, Dansk Præmatur Forening.
 
Terapeutisk berøring, Spædbørnsmassage, Kranio-sakral Terapi

Huden er vort største sanseorgan. Berøring frigiver oxytocin hos både barn og forældre. Oxytocin-niveauet bliver påvirket af berøring og nærkontakt, samt følelsen af tryghed. Oxytocin er et stress-reducerende og helsefremmende hormon. Oxytocin sænker blodtrykket, reducerer stress, giver følelsen af tryghed, ro og varme, forbedrer søvn og hvile, fremmer fordøjelsen samt virker fremmende for immunforsvaret. Moderbinding og amning hænger tæt sammen med oxytocin produktionen. ("Lugn och Beröring, Oxytocinets Läkende Verkan i kroppen", ved Svensk fysiolog Kerstin Uvnäs Moberg).
 
Spædbørnsmassage baseret på omsluttende berøring samt stille, faste (ikke dybe, hårde) strøg på huden er et fint redskab, som bruges i forbindelse med tilvænningen af barnet til andre former for taktile stimuli end den beskyttende, omsluttende berøring. Spædbørnsmassage er med til at fremme barn-forælder bindingen i kraft af oxytocin frigivelsen. Jeg bruger spædbørnsmassage som redskab til denne proces. Målet for forældrene er, at lære at tolke barnets kropssignaler / sprog og reagere hensigtsmæssigt på disse.
 
Kranio-Sakral Terapi benytter sig også af blide massage teknikker, som løsner muskler, som holder på psykiske- og fysiske spændinger. Præmature børn har ofte været mange traumatiske oplevelser igennem. Overgangen fra livmoderen til kuvøsen, kuvøsen til vuggen, samt vuggen til hjemmets nye stimuli kan virker meget voldsomt på det lille barn. Besvær med overgange mellem situationer bliver ved med at forfølge mange præmature børn, som bliver anspændte og ofte "stædige" eller direkte vrede. Børnene befinder sig i en kronisk stress tilstand, som Kranio-Sakral Terapi er i stand til  at afhjælpe i de fleste tilfælde.
Behandlingen er blid og behagelig for barnet. Det er tydeligt, at børn kan mærke, hvordan kroppen blive afslappet og varm på en behagelig måde.
 
Mine behandlingsmetoder i forhold til præmature børn er:

• Sanseintegrationsbehandling og sanse-motorisk træning
• Terapeutisk yoga og Mindfulnes
• Kranio-Sakral Terapi
• Spædbørnsmassage som pædagogisk redskab
• Råd og vejledning omkring barnets hverdag og omgivelser
• Positivt sprogbrug / tænkning i forhold til barnets selvværdsfølelse

Behandlingsforløbet variere i længde og hyppighed, afhængigt af problemstillingerne samt udviklingen.