Baby massage
Julie W. Broge er autoriseret spædbørnsmassageinstruktør, samt medlem af AIMI.
Følgende er et uddrag fra AIMI's hjemmeside: www.AIMI.dk
Julie tilbyder holdundervisning for alle, samt individuel undervisning, specielt til børn med særlige behov.
Mor-Barn-Massage er tilbuddet til den nybagte mor som ønsker sig nogle timers forkælelse. Se Mor-Barn Massage
Spædbørnsmassage er en blid taktil berøring.
Den ro og intensitet, der kan opstå i kontakten med dit barn under massagen, er værdifuld for jer begge. I oplever med alle sanser og giver jer tid til at være sammen.
Hvis du af en eller anden grund ikke har haft mulighed for at være så meget sammen med dit barn, som du ønsker, kan massagen få en særlig stor betydning for jer.
"Det kostede ekstra kræfter at komme i gang. Men efter lidt tålmodighed, oplevede jeg, at vi fik en dybere og varmere kontakt med hinanden. Og det virker afstressende på os begge to. "
(Nina - mor til Jens)
"Jeg synes, at massagen har været en stor hjælp for mig til at lære at omgås og tumle Mathias og Alexander. Den har været med til at give mig den samme tætte kontakt med drengene, som deres mor har, når hun ammer dem. De er i dag ligeså stærkt knyttet til mig som til hende."
(Søren -far til Mathias og Alexander)